



Xplore More
Resourcer
Bøger
Symbiotic planet by Lynn Margilus
I Contain Multitudes by Ed Yong
The mushroom at the end of the world by Anna Tsing
The call of the honey bird by Rob Dunn
Gathering Moss by Robin Wall Kimmerer
The zero waste blueprint by Douglas McMaster
Eating and Being: A History of Ideas about Our Food and Ourselves by Steven Shapin
Biomimicry by Janine Benyus
Delicious by Rob Dunn
The third plate by Dan Barber
Braiding Sweetgrass by Robin Wall Kimmerer
Entangled life by Merlin Sheldrake
Uddannelse
Podcasts & Videoer
Er du lærer eller pædagog?
Denne hjemmeside er designet til unge nysgerrige sind til at engagere sig og lære om mikrobernes verden med kreativt, inspirerende materiale, der er fuldstændigt baseret på videnskab. Vi håber du vil bruge siden som et værktøj og til at understøtte din læseplan i naturvidenskabelige fag (biologi, bioteknologi, molekylærbiologi, økologi osv.).
Sådan kunne det bruges i dine timerne:
Præsentation i grupper
Opdel klassen i grupper, og tildel hver gruppe et emne fra historien, og bed dem om at forklare/oprette en præsentation for resten af eleverne. Emner kan omfatte: bioteknologi, mikrober, gæring (naturlig, gas og/eller præcisionsgæring), svampe, gær, mikrobiel mad, E. coli, bakteriecellestruktur, bakteriel eksponentiel vækst, mikrobiom, bioremediering osv.
Stop-motion-film
Lav en stop-motion-film om et af emnerne i historierne.
Syng med!
Skriv en sang om gær, E. coli, svampe, mikrobielle fødevarer osv. ved hjælp af en kendt melodi.
Omskriv
Omskriv for eksempel gærhistorien til en populærvidenskabelig artikel, vælg din egen målgruppe osv.
Arbejd med det!
Design praktiske øvelser, der illustrerer vigtige erfaringer fra historierne, for eksempel genetisk modifikation, forskellige typer fermentering, bæredygtigt landbrug, bioremediering, bioteknologiske principper, brug af mikrober som cellefabrikker, naturlig vs. konstrueret genetisk evolution osv. Kontakt LIFE Foundation for at undersøge mulighederne for eksperimenter, herunder deres regionale eller mobile laboratorier.
Vil I lære mere?
Tjek vores liste over ressourceliste ovenfor (podcasts, bøger, videnskabelige artikler osv.), der handler om mikrober, og se hvordan de kan hjælpe med at løse nogle af verdens største udfordringer.
Har du ideer til flere relevante emner relateret til mikrober eller bioteknologi? Eller anden god feedback? Kontakt meget gerne Vanesa Sanchez Guajardo.
En organisk syre bestående af et kulstof med en negativt ladet ende (-COO-) og en positivt ladet ende (-NH+): COO-CR-NH. Kulstoffet har også en kulstofkæde eller brintkæde koblet til sig (R). Der findes 19 forskellige typer af kæder (R).
Typen af kæden bestemmer aminosyrens egenskaber. Aminosyrer binder sig til hinanden og laver kæder, som folder sig for at danne proteiner.
(Species på engelsk): En term man bruger til at navngive kategorier af levende væsener. En gruppe mikrober, planter eller dyr, som har samme karakteristika og som kan parres med hinanden. For eksempel er alle hunde inden for den samme art, men de består af forskellige hunderacer der kan parres og lave hvalpe (fx: puddel, border collie, bulldog, labrador).
Brug af levende celler, svampe eller bakterier i industrielle processer.
Strukturen mellem plasmamembranen og kapslen i gram-negative bakterier som E. coli. Strukturen består af lange sukkerkæder (polysakkarider), som er bundet sammen af peptider (peptoglykaner. Antibiotikummet penicillin nedbryder cellevæggen for at dræbe bakterier.
(i navngivning af levende væsner, dvs. biologisk taxonomi): en stor gruppe af relaterede mikroorganismer, planter eller dyr. Famile er niveauet mellem slægt og orden. For eksempel: ræve, hunde, prærieulve og ulve ligger inden for den samme familie og er en del af ordenen: kødædere, men ikke alle ligger inden for samme slægt.
(Flertal flagella): en hårlignede struktur, som nogle typer af bakterier og sædceller bruger til at bevæge sig. Bakteriers flagella er lavet af spiralformede filamenter, der fungerer som en rotor, der kan dreje begge veje. Den består af mange enheder af flagellin (som er et navn på et protein) og går fra cytoplasmaet til uden for cellevæggen.
En ting som er lavet af to eller flere adskilte elementer.
Processer hvor en mikrobe omdanner en gas (H+, CO2, CH4) til et andet stof. F.eks. CO2 til metanol.
Et molekyle bestående af en bestemt DNA-sekvens som indeholder instrukser til, hvordan en celle udvikler sig, ser ud og opfører sig. Gener findes i alle levende organismer. Man får gener fra sine forældre, og man videregiver dem til sine efterkommere.
Genanvendelse af et materiale til at producere det samme eller lignede ting et ubestemt antal gange, og hvor kvaliteten ikke ændrer sig. Eksempler er glas og metal. Dette bør ikke forveksles med down-cycling (plastik og papir).
Processen hvor information kodet i et gen via DNA-transskription omskrives fra DNA til mRNA, som koder for proteiner.
En proces, hvor en DNA-sekvens bliver ændret. Dette kan være spontant eller via en videnskabelige metode. Man ved ikke altid på forhånd, hvad resultatet vil blive.
En specifik kode som er bevaret i DNA (sekvens af nukleotider), og som koder for et protein eller bestemte instrukser.
Processen hvor man ændrer en DNA-sekvens via en videnskabelig metode for at opnå et bestemt resultat.
En mikroskopisk unicellulær svamp, som er i stand til at ændre sukker til alkohol, CO2 og forskellige aromaer. Mennesket bruger den til at fremstille øl, vin, brød, mm.
En kemisk reaktion hvor et molekyle ændres til et andet. Det er sædvanligt at associere gæring til de reaktioner hvor bakterier og svampe ændrer sukker til kuldioxid, alkohol og smagsmolekyler i mad og drikke.
Det naturlige miljø, hvor en mikrobe, plante eller dyr oftest lever.
(Flertal hyfer): en trådlignende struktur, der udspringer fra en svamps krop. Tilsammen danner alle hyfer et mycelium. Hyfers funktion er blandt andet at optage næringsstoffer og formidle signaler til andre levende organismer.
De celler og vævstyper i kroppen, som tillader den til at beskytter sig mod fremmede ting, f.eks. en infektion. Det er kroppens forsvarssystem.
(På cellemembraner): protein som danner et tomt rør for at tillade vand, ioner eller andre molekyler passivt at gå igennem membranen.
(Bakterie): det ydre lag af nogle bakterier (gram-positive). Lavet af tætpakkede polysakkarider (lange sukkerkæder) og som ikke tillader noget at gå igennem. Dette sikrer at bakterien ikke tørrer ud, og at toksiner ikke kommer ind.
En gruppe af mikrober, planter eller dyr af samme type, som bor sammen.
En struktur som findes i alle svampe-, plante- og dyre-celler, som indeholder de informationer (gener), der bestemmer, hvad cellen er og laver, og hvordan den ser ud.
En substans, som sukker eller stivelse, der giver energi til cellerne. Mad, som indeholder disse substanser, bliver også kaldt kulhydrater (f.eks. brød, pasta, ris og kartofler).
Processen hvor man udvælger specifikke dyr, planter eller mikrober efter hvordan de ser ud eller deres biologiske evner, for at producere afkom med bestemte karakteristika.
Den følge af ændringer, som et levende væsen gennemgår fra fødsel til død.
Et stof som en mikrobe, plante eller dyr har brug for i store mængder for at overleve og vokse (for eksempel kulhydrater, protein).
Et levende væsen, der kun består af en celle med DNA. Mikrober kan kun ses med et mikroskop.
Et stof som en mikrobe, plante eller dyr har brug for i små mængder for at overleve og vokse (for eksempel vitaminer og mineraler).
Den mindste enhed af en substans, typisk lavet af to eller flere atomer.
Når man kun dyrker én type mikrobe, plante eller dyr på et bestemt dyrkningsområde.
Organisme bygget af mange celler.
En ændring i DNA’ets kodningssekvenser, som ændrer et gen. Det ændrede gen vil gives videre til væsnets efterkommere.
En struktur lavet af mange lange tynde tråd (hyfer), som spreder sig ud fra en svamp.
Den fermentering som mikrober laver som en del af deres naturlig livs processer.
Processen som gør at kun de mikrober, planter og dyr, som er de bedst egnede til at producere afkom vil overleve i et givet miljø.
Processen at dele noget i mindre stykker til man når deres mindste bestanddele.
En af de fire molekyler (ACTGU) som bruges til at opbygge DNA eller RNA, som findes i alle levende væsner. (DNAs byggesten er ACTG, RNAs byggesten er ACUG)
En enkelt mikrobe, svamp, plante eller dyr. Et enkelt levende væsen.
(Polyethylene terephthalate): en type plastik, som er down-cycable (“ ned-cyklerbart”) og som kan modstå slag, alkohol, vand og opløsningsmidler. Det en er af de mest anvendte typer plastik i hverdagen.
(Polyhydroxybutyrate): en nedbrydelig plastik som bakterier laver fra molekylet polyhydroxybutyrate, som ofte kommer fra industrielt eller landbrugs-affald.
Et af de mest populære filamentmaterialer til desktop-3D-print, fordi det kan printes ved relativt lave temperaturer. PLA er komposterbart under industrielle komposteringsforhold (70% under ideelle forhold), men disse faciliteter findes endnu ikke etablerede i samfundet.
Korte kæder af aminosyrer. Deres længde kan udgøres af så lidt som to aminosyrer (dipeptid) og op til 50 aminosyrer (polypeptid). Længere peptider kaldes proteiner. Peptider er produktet af enzymatisk fordøjelse af proteiner, men der er også peptider, der kan bruges som antimikrobielle stoffer, anticancer og vacciner.
Et materiale eller produkt som er fremstillet af olie gennem en kemisk proces. Eksempler er plastik, maling, kosmetik, pesticider, dæk, teflon, nylon, polyester, medicin, mm.
(forkortelsen for doctor of philosophy): den højeste eksamen / titel man kan opnå på universitet, eller en person som har denne grad.
(Flertal pili):en hårlignende struktur, som findes på overfladen af bakterier, oftest over det hele. De har forskellige funktioner som hjælper bakterien med at vekselvirke med deres omgivelser. De er meget vigtige for bevægelse, for at bakterien kan hæfte sig til overflader, og for at give DNA videre til andre bakterier.
(Cytoplasmatisk membran): en tynd struktur, som indeholder cellens cytoplasma og organeller. Dens funktion er at beskytte dem fra omgivelserne. Den er lavet af et dobbelt lag af lipider (fedtsyrer): kolesterol, phospholipider og andre lipider. Den har indlejrede proteiner (som receptorer og kanaler) for at facilitere cellens funktion.
(Forkortelsen for postdoctoral) en midlertidig ansættelse, som Phd uddannede forskere typisk påbegynder umiddelbart efter afslutningen af deres doktorafhandling. Formålet med en postdoc‐stilling er at fordybe sig i et forskningsområde og udvide sine kompetencer. Det er denne stilling man ofte starter i inden man danner sin egen forskningsgruppe.
De processer hvormed mikrober som bakterier, svampe, mikroalger eller gærceller bliver modificeret og brugt til at producere f.eks. komponenter til mælk, kød, vitaminer, kræft- og malaria-medicin, såvel som smagsstoffer og aromaer til mad.
En organisme som kun er lavet af en enkelt celle og har ikke en cellekerne, for eksempel en bakterie.
Er et stort, multisub-enheds proteinkompleks, der specifikt genkender og nedbryder mærkede proteiner inde i cellen.
Et molekyle lavet af en række af aminosyrer i en celle. Der er mange forskellige typer protein med diverse funktioner. De er essentielle bygnings- og virkningskomponenter af levende væsner.
(Forkortelsen for ribonucleic acid på dansk ribonukleinsyre): et kemisk stof, som findes i alle celler. RNA koder for den opskrift, der fortæller hvordan man laver et bestemt protein.
(På en membran): et specialiseret protein, som genkender et specifikt molekyle (ernæring, neurotransmittere, ioner, hormoner, mm). De sidder i membranen og signalerer fra den ene side til den anden og er essentielle for cellens aktivitet.
Processen hvor en organisme laver en eksakt kopi af sig selv. Ordet refererer også til processen hvor DNA kopieres (DNA-replikation) så der dannes to identiske DNA-sekvenser.
Proteiner lavet af to dele, som bringer mRNA (instrukserne) og tRNA (aminosyrerne) sammen for at danne proteiner.
Den er en slægt (genus) af svampe som omdanner kulhydrater til andre stoffer. De bruges i produktion af alkohol, medicin, brød, og i fermenteringsprocesser til mad. Den mest kendte er Saccharomyces cerevisiae som bruges til at lave brød, øl og vin, men der findes andre typer.
En taksonomisk gruppe af arter (mikrober, svampe, planter eller dyr) med fælles kendetegn. Arter inden for samme slægt er mere beslægtede end medlemmer af samme familie, men mindre end individer af samme art. For eksempel tilhører grå ulv (Canis lupus), rød ulv (Canis rufus) og prærieulv (Canis latrans) alle slægten Canis, men er hver deres art.
En reproduktiv enhed som nogle planter, alger og svampe laver. De virker som frø, som spredes af naturen eller dyr, og som når de rigtige betingelser opstår kan vokse og blive til nye planter, alger eller svampe.
Et levende væsen, hvis celler har en kerne (eukaryoter). Det er hverken et dyr eller en plante, og kan være dannet af én enkelt (i tilfældet med gær) eller flere celler. De får ernæring fra nedbrudt materiale eller fra andre levende væsner. De er kendt for at danne frugtlegemer og for at sprede deres sporer (som champignon og trøfler).
Et tæt og langvarigt biologisk samspil mellem to organismer af forskellige arter, som typisk er gensidigt fordelagtigt.
Processen hvorved den kodede besked i DNA kopieres (transskriberes) til et mRNA, så den kan bruges til at danne det specifikke protein.
En bestemt egenskab, som kan føre til et bestemt udseende eller opførsel.
Et frugtlegeme fra bestemte underjordiske svampetyper (Tuber), som indeholder svampens kerne (sporer). Ved at blive spist kan den sprede svampens genetiske materiale.
At omdanne et brugt materiale til nye ting. Det indebærer at processen kun kan gøres et bestemt antal gange for det givne materiale, til forskel fra genbrug, som indebærer at materialet kan genanvendes utallige gange. Eksempler på materialer, som kan upcycles er: papir, nogle typer plastik, træ, organisk affald, etc.
En partikel, som kan give sygdom til mikrober, planter og dyr. Selvom en virus har genetisk materiale (DNA eller RNA) er den ikke levende, da den kan ikke vokser eller kan reproducere sig selv.
Et kemisk stof som er naturligt fremstillet i planter og nogle dyr og som er nødvendige i små mængder for en sundt liv med god vækst. Mennesker og dyr får dem fra den mad de spiser.
En gruppe af forbundne celler i en plante eller et dyr, som ligner hinanden og har den samme funktion som en del af planten eller dyret.
Alle levende væsner på et bestemt sted og den måde de vekselvirker med hinanden og deres omgivelser.